International -Fremad Amager lejer nigeriansk stopper
2018-08-31 12:07:45
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Fremad Amager lejer nigeriansk stopper

1. divisionsklubben Fremad Amager har lejet den 18-årige nigerianer Sodiq Anthony Rasheed i Remo Stars Football Club.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fremad Amager har sikret sig forstærkning i bagkæden. De har hentet den nigerianske midtstopper Sodiq Anthony Rasheed.

Rasheed er 18 år gammel og skifter på en et-årig lejeaftale fra den nigerianske klub Remo Stars Football Club.

- Det er helt specielt for mig at det blev til en realitet. Jeg var ikke sikker på om jeg skulle hjem igen og afvente til næste transfervindue. Derfor var det også en kæmpe glæde at kunne skrive under på en kontrakt allerede nu. Jeg har efterhånden været i klubben i lidt over tre uger til at vise mig frem. Den store forskel er det taktiske niveau, som er meget højt her, siger Rasheed til klubbens hjemmeside.

- I Nigeria taler vi tre forskellige sprog og engelsk kommer hurtigt på vores skema. Jeg er sikker på at det giver mig en fordel til at blive kørt ind i det taktiske system hurtigt. Kort og godt, jeg glæder mig til at få min debut og til at lukke af i bagkæden. Jeg er enormt taknemmelig for at få denne chance og tørne ud for Fremad Amager.

Rasheed skal tørne ud i trøje nummer 12 i Fremad Amager. 

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce