Fremad Amager må denne vinter se sin anfører og angrebsprofil Kristoffer Munksgaard rykke nordpå til FC Helsingør.
Munksgaard forlængede tilbage i marts sin kontrakt til 2023 i Fremad Amager, men nu går turen altså til topholdet i 1. division, og det er primært grundet drømmen om Superligaen.
I Fremad Amager havde man ikke regnet med at skulle sælge frontløberen nu, men parterne havde allerede på forhånd drøftet Munksgaards store drøm.
- Vi havde regnet med afgange i spillertruppen, men Munksgaard var ikke en del af den plan. Ved forlængelsen af kontrakten tidligere på året var Munksgaard meget tydelig i forhold til fremtiden, og drømmen var Superliga.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores spillere og vi som klub skal kunne se hinanden i øjnene både undervejs og efter afsked med klubben. For ham var det her en stor mulighed og måske sidste chance for at opnå den drøm.
- I fælles respekt er vi nået frem til en aftale, der sender ham til førerholdet i rækken, og han kan derfor jagte drømmen om Superliga. Vi ønsker Munksgaard god vind fremover og takker ham for en meget dedikeret og professionel indsats i Fremad Amager, udtaler sportschef Jacob 'Gaxe' Gregersen til Fremad Amagers hjemmeside.
Mens FC Helsingør topper 1. division med 39 point, ligger Fremad Amager på en delt sidsteplads med blot 12 point for 17 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Fremad Amager
FC Helsingør
Betinia Liga
































