SønderjyskE har lørdag præsenteret defensiv forstærkning i form af 22-årige Maxime Soulas.
Franskmanden er hentet i Fremad Amager og er blevet udstyret med en kontrakt til 2025, og det er tilsyneladende i begge lejre, at der er stor tilfredshed med aftalen.
- Max havde 10 måneder tilbage af sin kontrakt, og i Fremad Amager skal der sælges spillere. Vi har haft en god dialog med SønderjyskE omkring sammensætningen af den her transfer, og det er et rigtig fint salg for os.
- Med et nyt setup og nogle spændende ambitioner i Haderslev kommer han til en Superliga-klub, som vi ikke ville stå i vejen for. Udover salget af Max er vi også sat ind i en ny virkelighed med at sigte efter økonomisk stabilitet.
- Det gælder både i forhold til transfers og det, som frigives via spillernes kontraktvilkår. Vi er glade både på vores og Max’ vegne med aftalen. Vi ønsker ham alt held og lykke med de nye udfordringer siger Fremad Amager-sportschef Jacob Gaxe Gregersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han glæder sig desuden meget over tilgangen af Pierre Kanstrup, som er lejet i netop SønderjyskE.
- I det øjeblik vi fik besked om at Pierre skulle forlade SønderjyskE, blev han en rigtig vigtig prioritet for os. Vi har et ungt hold, der har brug for rutinerede kræfter til at hjælpe de yngre spillere med udviklingen.
- Pierre er et perfekt eksempel på en spiller, der kan bidrage med stor erfaring fra mere end 200 Superliga-kampe, hvor mange af dem har været i rollen som én af lederne på de forskellige hold. Han går forrest og kæmper med alt, han har. Vi glæder os meget over at have ham på plads i truppen for den kommende sæson, siger Gaxe.
Fremad Amager ligger på en delt sidsteplads i 1. division med Esbjerg og Hobro med tre point for syv kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Fremad Amager
Betinia Liga

























