2025-02-02 07:00:00

Friis var tæt på forlængelse men så opstod landstrænermuligheden

Jacob Friis var tæt på at forlænge samarbejdet med Augsburg, men pludselig opstod muligheden for et landstrænerjob i Finland. Det var for godt til at sige nej til. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - kvartfinale

FT

STU

1 - 0

AUG

Jacob Friis har fået nyt job.

Den 48-årige nordjyde har forladt assistenttrænerjobbet i Bundesliga-klubben Augsburg for i stedet at blive finsk landstræner.

Friis blev præsenteret den 20. januar, og forud for det har der naturligvis været en ansættelsesproces. 

Det hele startede, da han fik en notifikation på telefonen. Det fortæller hovedpersonen i et længere interview med Bold.

- Det hele startede sådan set ved en simpel henvendelse på min WhatsApp. 

- Det finske fodboldforbund stak en finger i jorden og spurgte ind til min situation.

- Og der var situationen den, at jeg var meget tæt på at forlænge med Augsburg. Men af nogle forskellige årsager gik der lige et par ekstra uger, inden vi fik sat os ned og fik styr på det hele. 

- Så jeg var faktisk begyndt at indstille både mig og familien på, at vi tog et år mere i det tyske, fordi vi også har været glade for at være der.

- Men ja, så kom den henvendelse, og så ville man jo høre lidt mere til det, og så gik det, som det nu gik.

Hvad var dine umiddelbare tanker?

- Jamen, jeg kan da være ærlig og sige, at jeg, inden henvendelsen kom, overhovedet ikke havde tænkt tanken at blive A-landstræner. 

- Det var jo ikke sådan umiddelbart det, at mine tanker var kredset om. Så det var en overraskelse, men en positiv overraskelse.

En blandt mange kandidater
Det finske fodboldforbund var grundige, da de begyndte jagten på en ny landstræner.

Formand Aki Hyryläinen begyndte processen tilbage i november, og til at starte med var hele 40 trænernavne i spil.

Den liste blev snævret ned, og det endte med samtaler med 12 af kandidaterne. Seks af dem havde endnu en samtale, og det endte altså ud med Friis som det eneste navn tilbage på blokken.

Den tidligere Viborg- og AaB-cheftræner slap altså gennem nåleøjet, og det er noget, han godt kan være stolt over.

- Det har jeg godt hørt, og jeg bliver da endnu mere ydmyg over at få muligheden.

- Jeg er beæret over, at det endte med at være mig, de valgte. Så selvfølgelig er man både stolt og ydmyg over det.

Friis går fra en hverdag, hvor den næste kamp hele tiden er lige rundt om hjørnet, til en hverdag, hvor der er langt mellem snapsene.

Den nye finske landstræner får først debut til marts, hvor Malta venter i VM-kvalifikationen. 

Og det har han naturligvis også gjort sig tanker om.

- Det er jo en anden dagligdag, man får, og det var jo selvfølgelig også med i overvejelserne.

- Det er jo et vanvittigt privilegie at få lov til at leve af at være træner, spille kampe i weekenden og træne. 

- Så der ligger jo også i overvejelserne at få en anden rytme i hverdagen med nogle andre spændende fodboldudfordringer.

- Så det bliver jo anderledes.

Men anderledes er ikke dårligt. Da Bold fangede Friis, var han allerede på farten.

- Nu er jeg jo på vej til Leverkusen, som skal møde Sparta Prag, og der skal jeg møde et par spillerne og en fra trænerstaten. 

- Og dagen efter skal jeg så se opgøret, hvor der forhåbentlig kommer to finner i aktion. Så det er jo en helt anden arbejdsrytme og en anden arbejdsopgave.

Hjem til Aalborg og farvel til Augsburg
Det nye job betyder ikke kun en ny titel for Friis.

Det betyder også, at han og familien vender hjem til Aalborg, og det var naturligvis også en faktor, som blev medregnet, da jobmuligheden opstod.

- Der er altid en masse overvejelser omkring hele ens familiesituation.

- Da jeg tog til Augsburg, der var jeg fast besluttet på, at familien skulle med, og derfor var det selvfølgelig også en del af overvejelserne, at vi kunne komme hjem til vores hus og have vores udgangspunkt der med det nye job.

- Og så må det være mig, der er på farten, når det er påkrævet.

- Så det er ikke kun selve jobbet og dets indhold. Det er også en helhedsvurdering.

Friis nåede lidt over et år i Augsburg, hvor han arbejdede under Jess Thorup og sammen med Lars Knudsen.

- Lars kendte jeg jo som en god fyr i forvejen, fordi jeg har siddet på kontor med ham i mange, mange år i AaB. 

- Han er en rigtig dygtig fodboldtræner. Og Jess kendte jeg jo ikke i forvejen, men ham har jeg jo lært at kende. 

- Alt i alt synes jeg, det har været rigtig godt.

- Der har været masser af store fodboldoplevelser i en sindssygt spændende liga. 

- Det har været ubeskrivelig fedt at være en del af det, siger han.  

Friis sagde endegyldigt farvel til Augsburg, da de den 25. januar vandt 2-1 over Heidenheim med et mål i overtiden.

Og det var på en måde det perfekte farvel.

- Jeg kunne ikke have bedt om mere.

- Det vigtigste var selvfølgelig, at vi fik tre point, men nu går jeg et par måneder før, min aftale udløber, men heldigvis gør jeg det, når holdet ligger lunt i svinget og har præsteret tilfredsstillende på det sidste, lyder det. 

Augsburg er i skrivende stund nummer 12 i Bundesligaen. 

Nu skal de fortsætte sæsonen uden Friis, som har fået en aftale, der gælder til og med EM i 2028. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - kvartfinale

FT

STU

1 - 0

AUG

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce