
Sønderjyske Fodbold tager i den kommende weekend hul på den nye 3F Superliga-sæson, når FC Midtjylland gæster Haderslev.
Fredag eftermiddag finpudsede Sønderjyske den sidste form før sæsonstarten, da de mødte Kolding IF i generalprøven.
Efter en målløs første halvleg skulle der gå langt ind i anden halvleg, før Superliga-mandskabet fik hul på bylden.
På klubbens X-profil oplyser Sønderjyske, at den nye offensivspiller David Boison Frimpong i det 82. minut sendte et hårdt skud mod mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Koldings målmand fik en hånd på afslutningen, men kunne ikke forhindre bolden i at gå i nettet.
Flere mål blev det ikke til, og Sønderjyske kan derfor gå ind til Superliga-premieren med en smal 1-0-sejr over 1. divisionsholdet Kolding IF i bagagen.
Sønderjyske og FC Midtjylland tørner sammen søndag den 26. juli klokken 14.00.

Sønderjyske
Kolding IF
Træningskampe
































