Allsvenskan -Frimpong: Ingen som Frimpong i Sverige
2017-02-22 15:28:02
Foto: Getty Images

Frimpong: Ingen som Frimpong i Sverige

Emmanuel Frimpong har store forventninger til sig selv i Allsvenskan. Der er ingen som mig i Sverige, siger ghaneseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den ghanesiske midtbanespiller Emmanuel Frimpong fik sin fodboldopdragelse i Arsenal,, men han formåede aldrig at slå til i den engelske storklub, så i 2014 tog han til russiske Ufa.

Nu er Frimpong så at finde i Sverige, hvor han har skal spille for Allsvenskan-oprykkerne Eskilstuna. Og spørger man Frimpong, har klubben gjort et kup.

- Jeg ved egentlig ingenting om spillerne i den svenske Premier League. Men jeg ved, at ingen er som Frimpong. Nævn en spiller, som er større end Frimpong, siger ghaneseren til Aftonbladet.

Avisen nævner herefter den 34-årige svensker Kim Källström, der er vendt hjem til Djurgården efter 14 år i udlandet hos blandt andre Lyon, Spartak Moskva og Arsenal.

- Okay, al respekt for Källström som spiller. Jeg mødte ham i Spartak Moskva, og han er en fantastisk spiller. Men han er ikke som Frimpong. Der findes bare en Emmanuel Frimpong.

25-årige Frimpong nåede at spille seks Premier League-kampe for Arsenal.

Annonce
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce