Victor Froholdt rydder bordet for priser og anerkendelse i dansk fodbold 2025.
Tidligere i december blev han kåret til årets talent, og torsdag meddeler Spillerforeningen, at FC Porto-profilen også snupper prisen som årets spiller.
Det er blot anden gang i historien, at en spiller vinder begge titler samme år, skriver Spillerforeningen og oplyser, at Simon Kjær opnåede det i 2009, da han spillede hos Palermo.
Med de to prestigefyldte priser sætter 19-årige Froholdt en tyk streg under sit vilde 2025, der har budt på alt fra gennembrud i Superligaen, landsholdsdebut, The Double med FC København samt et flot skifte til FC Porto.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han blev desuden hædret med priserne som forårets profil i Superligaen og årets unge spiller i Superligaen.
Aktuelt har han bidt sig fast som en fast bestanddel af startelleveren i FC Porto, hvor han har kontrakt til sommeren 2030.
Spørgsmålet er, om portugiserne allerede må slippe ham til sommer.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC Porto
Danmark
VM kval. UEFA






































