Victor Froholdt kan åbenbart kun vinde mesterskaber.
Han rejste med The Double i favnen fra FC København sidste sommer.
Og nu har han vundet det portugisiske mesterskab med Porto efter sin første sæson i klubben.
Hvilket gennembrud det har været for den 20-årige midtbanespiller på den helt store scene. Han har i sandhed imponeret alt og alle.
Og det er vel at mærke ikke kun i Portugal.
Bold erfarer, at en lang række europæiske topklubber har holdt et skarpt øje med Victor Froholdt og præstationerne på grønsværen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tre af dem, der har holdt ekstra øje, er topklubber fra Premier League.
Kan købes fri for 635 mio. kr.
Som Bold forstår det, viser Arsenal, Liverpool og Newcastle stor interesse for den 20-årige danske landsholdsspiller.
Det er tre klubber, der har udviklingen tæt for den komplette midtbanespiller.
Både fordi det har været en helt enestående sæson, hvor han på et år har fået et internationalt gennembrud. Når man samtidig 'kun' er 20 år er det ofte noget, der vækker særlig opsigt.

Om det siden fører til et skifte fra Porto til Premier League allerede efter blot én sæson, er langt fra sikkert.
Victor Froholdt skiftede sidste sommer for 165 mio. kr. på en aftale frem til 2030.
I aftalen er der en frikøbsklausul på intet mindre end 635 mio. kr.
Udsigterne i Porto er også at spille Champions League den kommende sæson. Samme udsigter vil der være i Arsenal og med stor sandsynlighed i Liverpool, mens Newcastle har haft en skuffende sæson.
20-årige Victor Froholdt har imponeret stort og haft en forrygende sæson. Han har været stamspiller gennem hele sæsonen for Porto.
Froholdt har fået spilletid i samtlige af sæsonens 32 kampe. Han har scoret ni mål i sæsonen. Seks i ligaen, ét i pokalturneringen, ét i Europa League samt ét på landsholdet.
Porto har vundet mesterskabet med suveræne 85 point. Benfica og Sporting Lissabon følger efter hver med 76 point her, hvor der blot mangler to spillerunder af sæsonen.
Porto mangler at møde AVS og Santa Clara.

FC Porto
Primeira Liga






































