Det spidser virkelig til i toppen af Superligaen, og det er FC Købehavn og FC Midtjylland, der kæmper om den største hæder i de sidste to kampe.
Løverne fra Østerbro topper tabellen med et point mere end midtjyderne.
Der er med andre ord en meget afgørende runde i vente, når Randers og FCK mødes søndag, og Brøndby og FC Midtjylland mødes 25 timer senere - mandag aften.
Det ved Victor Froholdt godt.
- Det er en stor kamp, men det bliver også en svær kamp på udebane mod Randers. Vi ved, hvad de er gode til, og de spiller på hjemmebane. Når det er sagt, så ved vi præcis, hvad der er påkrævet af os søndag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal over og levere en rigtig god præstation og sikre tre enormt vigtige point, siger den unge midtbaneprofil til klubbens hjemmeside.
- Vi er nået til den del af sæsonen, hvor det hele skal afgøres. Nu handler det udelukkende om, at vi skal vinde de to sidste kampe og have mesterskabet i hus. Alle kan jo regne ud, at hvis vi vinder de sidste to kampe, så står vi med mesterskabet – som er det, vi skal og rigtig gerne vil. Så der har været fuldt fokus fra os alle sammen i den her uge.
FC København afviste sidste sommer flere følere på netop Victor Froholdt fra Premier League, men nu går klubben efter at slå salgsrekorden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga


































