

Det blev ikke den ønskede eftermiddag for Vejle Boldklub, da de drog til Cepheus Park og Randers om søndagen.
Man var ellers i overtal i en time, fordi hjemmeholdets Cyril Edudzi blev udvist efter en hård tackling.
Overtallet blev slet ikke udnyttet, og det endte i stedet med, at det var vejlenserne, der måtte indkassere.
Det blev også kampens eneste scoring, og de rødklædte tog derfor fra Randers med et 0-1-nederlag i bagagen.
- Jeg kan ikke finde noget positivt at tage med fra kampen. Det var simpelthen for dårligt. Vi manglede intensitet, initiativ, mod i første halvleg i 11 mod 11-spillet og kvalitet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var ikke mange positive ting at tage med, fortæller cheftræner Claus Nørgaard til Bold og resten af den fremmødte presse.
Hvad blev der talt om i pausen?
- Vi kiggede på, hvordan vi skulle gribe kampen an i overtallet. Vi skulle gøre banen bred og dyb og sørge for at få dem til at løbe.
- Vi ville også gerne have haft nogle flere bolde og mere tilstedeværelse i feltet, og derfor kiggede vi også på, hvordan vi skulle ramme de offensive punkter.
Små skridt i den rigtige retning
Der er generelt blevet talt om i Vejle at tage bittesmå skridt i den rigtige retning hele tiden. Efter Randers-kampen måtte cheftræneren dog erkende, at det var et skridt i den forkerte retning.
- Det var det helt klart. Det handlede om manglende kvalitet, og det handlede om, at vi spillede mod et hold, som tydeligvis kæmpede for livet.
- De bragte energi og engagement, som vi ikke formåede at matche, så det skal vi hele vejen rundt have forbedret.
- 11 mod 11 var de også bedre end os.
Er der overhovedet noget som helst, som kan tages med fra kampen?
- Nej, det var der ikke. Det var kun et realitetstjek for at sige, at det her ikke var godt nok. Det skal ikke være niveauet for os, og det er ikke den måde, som vi skal repræsentere Vejle Boldklub på.
- Det er ligegyldigt, om vi spiller i 1. division eller i Superligaen eller noget helt andet, afsluttede Claus Nørgaard.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Vejle Boldklub
Randers FC
3F Superliga





































