





AaB og Brøndby spillede søndag aften i Aalborg, og det var en kamp, der blev vundet af Brøndby og hvor AaB indkasserede to røde kort.
Efter kampen talte Pallesen med TV3 Sport, hvor han ikke kunne lægge skjul på sin frustration over dommer Morten Kroghs indsats.
- Det er en af de her kampe, der skal man lige over og sunde sig hos pressechefen, inden man går på kamera, fordi der er rigtig mange frustrationer og følelser, der løber igennem kroppen lige nu.
- Det er jo fuldstændig vanvittigt imponerende, at vores fans står og er så højlydte efter sådan en præstation her, som absolut ikke var god, men som også bliver ødelagt af ham med fløjten.
- Selvfølgelig kan de dømmes, men jeg synes godt nok, at de er tynde. Det er det, der fylde lige nu: Vores præstation - især i første halvleg – og så de to røde kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

Omkring afslutningen på Superliga-sæsonen og Brøndbys muligheder der, var Pallesen meget ligefrem.
- Jeg ser det sådan, at hvis vi kan lave et bedre resultat end Brøndby i den sidste kamp, så bliver vi nummer fire.
- Og det er et fint scenarie, hvis man kigger på starten af sæsonen, og man gik ind med det i sidste runde. Men det er klart, som sæsonen har udviklet sig, er det ikke det, der er ønskescenariet.
AaB møder FCK i Parken i sidste runde, mens Brøndby får besøg af bronzevinderne fra Silkeborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Brøndby IF
3F Superliga





































