Der var drama til det sidste i Carabao Cup-kampen mellem League One-klubben Wycombe og Premier League-klubben Fulham.
Den ordinære spilletid endte 1-1, efter Cauley Woodrow havde sikret Wycombe en tidlig føring efter fire minutter, mens Fulhams teenager Josh King udlignede med en sand perle efter 48 minutter. (Se den i videoen øverst)
Dermed måtte kampen afgøres i en straffesparkskonkurrence, og her var Fulham skarpest.
Ewan Henderson brændte Wycombes første forsøg, og så havde League One-klubben ryggen mod muren.
De to mandskaber scorede efterfølgende på de næste otte forsøg - her var blandt andre Wycombes dansker Anders Hagelskjær blandt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det betød, at Ryan Sessegnon blot skulle score på Fulhams femte forsøg, og så var gæsterne videre.
Men han brændte.
Desværre brændte Donnell McNeilly efterfølgende for Wycombe, og dermed fik Fulham en ny matchbold.
Denne gang tog Issa Diop ansvar og var kynisk.
Dermed er Fulham klar til kvartfinalerne, mens Wycombe er ude.

Fulham
Wycombe
Carabao Cup




























