



Ajax er kommet tilbage på sporet efter en forfærdelig sæsonstart, da man nu havde vundet seks ud af de seneste syv kampe i Æresdivisionen.
Søndag skulle de hjemme på Johan Cruijff Arena hente en ny sejr, da PEC Zwolle kom på besøg.
Det var med to danskere i opgøret, da Younes Namli spillede hele kampen for gæsterne, mens Anton Gaaei kom ind og fik de sidste ti minutter.
Det hele startede efter planen for Ajax, da man kom foran 2-0 efter to scoringer af Brian Brobbey, og så var de på vej imod endnu en succesoplevelse.
Men i det 60. minut gik det den anden vej, da Zwolle slog til på en omstilling. Her blev Namli spillet fri på midten af banen og drev med bolden frem, inden at han serverede den for Lennart Thy i feltet.
Han fik reduceret lidt heldigt, da skuddet ramte en Ajax-spiller på vejen.
Et minut før tid smed Ajax så det hele, da en høj bold endte i feltet.
Her formåede Apostolos Vellios at sende bolden videre, selv om der var tre Ajax-spillere omkring ham.
Det var ikke særligt godt defensivt arbejde af Amsterdam-klubben, da Anton Gaaei i stedet endte i en situation, hvor han skulle dække to spillere op, og det udnyttede Thy, som saksesparkede udligningen ind i netmaskerne.
Dermed sluttede det hele 2-2 i kampen mellem Ajax og PEC Zwolle.
Ajax står nu noteret for 25 point på femtepladsen i Æresdivisionen, hvor man har 20 point op til PSV i toppen.
Man er dog kun ni point efter Twente på tredjepladsen, som giver adgang til kvalifikation til Champions League.


Ajax
Zwolle
Æresdivisionen



























