Andrea Belotti er uden klub, efter hans aftale med Torino udløb tidligere på sommeren, og hidtil har han været kraftigt kædet sammen med Roma.
Nu melder de tyrkiske giganter fra Galatasaray sig på banen om den 28-årige bombers gunst.
- Belotti er vores mål, men det er ikke nemt, for han vil gerne blive i Italien, har cheftræner Okan Buruk sagt til den tyrkiske sportsavis Fanatik.

Andrea Belotti formåede i seks sæsoner at lave 113 mål i 251 kampe for Torino. Han er noteret for 12 mål i 44 kampe for Azzurri.