2024-10-07 17:59:25

Gall og søn fyret i Avarta: Taget med bukserne nede

Avarta har fyret cheftræner Benny Gall og hans søn, Jannik, der var assistenttræner. De fik beskeden 30 minutter før træning mandag og føler sig 'taget med bukserne nede'.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 11. runde

FT

AVA

0 - 1

VSK

Mandag har Avarta valgt at fyre trænerteamet på førsteholdet bestående af Benny Gall som cheftræner og hans søn, Jannik, der var assistent.

Det bekræfter Benny Gall over for Bold.

- Vi blev mødt en halv time, før træningen startede, og fik beskeden. Vi var på vej ud på banen for at gøre klar.

- Fodbolden er jo en kynisk omgang, og det er klart, at det havde været lidt sjovere, nemmere eller bedre, hvis man havde en dialog, hvor vi kunne sige, hvad vi tænkte, og vi var henne af.

- Så havde vi som sportslige ansvarlige i det her kunne forsvare os, i stedet for at de bare tager de kolde facts og siger, at vi ikke har vundet nok. Var vi blevet indkaldt til møde, kunne vi have forberedt os lidt. I stedet står vi nu her og er blevet taget lidt med bukserne nede, lyder det fra den tidligere FC København-målmand Benny Gall.

Sammen med sønnen Jannik Gall var han på vej hjem fra klubben, da Bold fangede ham på telefonen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3. division -Gall og søn fyret i Avarta: Taget med bukserne nede
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Fyringsgrunden, som er manglende resultater og ingen udvikling i holdet, køber Benny Gall ikke.

- Nej, det synes jeg ikke.

- Vi valgte i vinter at skifte et halvt hold ud, og det vil sige, at nye spillere skulle sættes sammen. Samtidig er det moderne i dag at kigge på stats og alle mulige andre ting, og ifølge dem har vi udviklet holdet rigtig, rigtig godt.

- Men det er klart, at vi har været et sted nu her, hvor det har været mere stolpe ud end stolpe ind. Derfor kan vi sige, at vi ikke har fået udbytte af de stats, som vi har, siger den fyrede cheftræner.

Avarta er nummer ni i 3. Division efter ti kampe med i alt 11 point.

De sidste fem kampe er det ikke blevet til sejr, mens klubben i slutningen af september røg ud til Esbjerg i pokalturneringen efter et smalt nederlag på 2-3.

Benny Gall blev ansat i Avarta tilbage i 2021, og sidste sommer blev han også udnævnt som sportschef i forbindelse med en ny aftale i klubben.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 11. runde

FT

AVA

0 - 1

VSK

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce