Jens Rinke står uden kontrakt, efter han ophævede med Kolding IF, og nu træner han med i sin tidligere klub SønderjyskE.
Den 29-årige målmand er umiddelbart med for at holde sig i gang, men cheftræner Glen Riddersholm afviser over for JydskeVestkysten ikke, at det kan ende med et samarbejde.
- Vi har en situation, hvor Nikola Mirkovic stadig er på vej tilbage fra en skade. For at kunne have målmænd nok til træning, så står Rinke standby de gange, vi har brug for ham, indtil han finder en aftale med en klub. Han er her for at holde sig i gang. Vi tager med glæde imod hans hjælp, siger han til jv.dk.
Jens Rinke var på kontrakt i SønderjyskE fra 2014 til 2016, hvor han nåede seks kampe.


Sønderjyske
3F Superliga
































