


Der var yderst vigtige point på spil, da Real Madrid lørdag eftermiddag gæstede Mallorca i La Liga.
Los Blancos var således pisket til sejr for at holde snor i Barcelona på førstepladsen i den bedste spanske række.
Det gik dog ikke efter planen på den solbeskinnede ferieø.
Kort før pausen var det nemlig hjemmeholdet, der bragte sig foran efter et knivskarpt angreb.
I sidste ende var det Manu Morlanes, der samlede et knivskarpt indlæg op inde i feltet, tog kuglen med sig og sparkede den knastørt i kassen til 1-0.
Real Madrid-mandskabet skulle derfor på jagt efter scoringer, men på trods af et spilovertag blev man aldrig for alvor farlige.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort før tid lykkedes det gæstende mandskab dog alligevel med at få netmaskerne til blafre, da Eder Militao bragte balance i regnskabet.
Minimum ét point virkede dermed som det mest sandsynlige for Real Madrid-mandskabet, men i dommerens tillægstid gik det galt.
Vedat Muriqi blev således den helt store helt for hjemmeholdet, da han scorede til 2-1 og fik stadion til at eksplodere.
Mallorca tog dermed en overraskende sejr over Los Blancos, som nu for alvor kan risikere at blive distanceret i La Liga.
En sejr til Barcelona i lørdagens udekamp mod Atletico Madrid ville således resultere i et forspring på syv point til Blaugrana.

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere
Real Madrid
Mallorca
La Liga




























