Paolo Ghiglione har siddet ude i et par kampe med en skade i baglåret. Hans seneste kamp i Genoa-trøjen fandt sted mod Cagliari 9. februar.
Nu fortæller den 23-årige forsvarsspiller, at han snart er tilbage i fulde omdrejninger.
Det siger han til Football Italia.
- Jeg er allerede startet på at løbe, og jeg tror, at jeg kan komme helt tilbage om et par uger, siger han.
Han har stadig sit første mål til gode i Genoa-trøjen, og hvis det stod til ham, kommer det meget snart.
- Jeg har stadig ikke scoret mit første Genoa-mål.
- Jeg håber snart, at det kommer, det ville være dejligt, siger Paolo Ghiglione.
Genoa har fået ny træner i Davide Nicola, der blev ansat i klubben 28. december. Han har givet noget ny energi til klubben, mener forsvarsspilleren.
- Med Nicola har vi fundet den rette balance.
- Nu er vi mere kompakte og beslutsomme.
Paolo Ghiglione har i denne sæson spillet 20 kampe for Genoa og leveret fem oplæg.


Genoa
































