

Da Rangers torsdag slog Standard Liege med 2-0 i Europa League, scorede Kemar Roofe et fremragende mål fra egen banehalvdel.
Manager Steven Gerrard, som selv scorede adskillige flotte mål i sin karriere, hylder Roofe for den flotte scoring og mindes ikke, at han har set så godt et mål live på stadion før.
- Ingen af mine mål var på det niveau, siger Gerrard ifølge Sky Sports.
- Det var en genistreg. Jeg har været heldig at se det fem-seks gange efter kampen, og det er også opbygningen, og hvad det går forud for sparket.
- Han vandt bolden i to dueller med rendyrket styrke på en meget svær bane og de værste forhold, jeg nogensinde har set. Derefter formåede han at afdrible en modstander og havde så overblikket til at forsøge sparket, og det var bare genialt.
- Det er nok det bedste mål, jeg har set live, og jeg har været professionel siden 1998. Et fantastisk spark, som fortjener al den hyldest, det kan få.
Du kan se målet her:

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Rangers
Europa League
































