GIF Sundsvall er rykket op i Allsvenskan, og det kræver en angriber af en god kaliber.
Fredag aften skulle han være fundet, og nyerhvervelsen bærer et navn, der ikke lige er sådan at leve op til.
Den 22-årige angriber hedder nemlig Ronaldo til fornavn. Damus er efternavnet.
Sportschefen i Sundsvall, Urban Hagblom, er, ifølge mediet fotbollskanalen, glad for tilgangen af Ronaldo Damus, som han blandt andet kalder en målscorer med god fart.
Der mangler stadig formalia, før Ronaldo Damus kan trække i træningstøjet i Sverige, men det ordner sig, siger Urban Hagblom:
- Vi forventer at have ham på plads snart. Det er en proces, der er lidt besværlig. Der er ingen problemer med Fifa og SvFF, men han skal have arbejdstilladelse og visum, da han kommer fra Haiti.
Ronaldo Damus har i den forgangne sæson lavet 14 mål i 27 kampe i den næstbedste række i USA.


GIF Sundsvall
Orange County SC
































