




Daniel James blev matchvinder på fornem vis, da han mandag scorede Wales' eneste mål i 1-0-sejren over Hviderusland.
James har allerede scoret tre mål i Premier League for Manchester United, og Wales' landstræner, Ryan Giggs, er meget imponeret over den unge angriber.
- Det er en svær én, siger Giggs om målet og tilføjer om den 21-årige United-spiller, der for få måneder siden mistede sin far:
- Han har haft et par hårde måneder, og pludselig stjæler han alle overskrifterne. Skal man hvile ham eller beholde ham på banen? Han ville gerne spille, så jeg gav ham 50 minutter, og han fortjente det mål.
- Han er én af de spillere, hvor man ved, hvad han har tænkt sig at gøre, men man kan ikke stoppe ham, siger Giggs.
Daniel James skiftede fra Swansea til Manchester United denne sommer.


Manchester United
EM
Wales


























