Serie A -Giroud blev matchvinder i stor Milan-forløsning
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
2023-02-10 22:44:46
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Giroud blev matchvinder i stor Milan-forløsning

Olivier Giroud headede sejrsmålet i kassen og skaffede Milan holdets første sejr i over en måned med 1-0 over Torino.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 22. runde

FT

ACM

1 - 0

TOR

62'
10
Olivier Giroud
Mål

AC Milan er i kæmpe krise i 2023, hvor det inden dagens opgør mod Torino kun var blevet til en enkelt sejr målt på alle turneringer.

Efter 2-5 mod Sassuolo og et nederlag i Milano-derbyet i sidste uge hang Stefano Piolis job formentlig i en lidt tyndere tråd end vanligt forud for opgøret, hvor han havde valgt Simon Kjær til startopstillingen.

Et nervøst Milan-hold havde svært ved at finde fodfæste i første halvleg, hvor Torino var mest på bolden og også et par gange kom frem til giftige chancer.

Antonio Sanabria var som oftest ophavsmanden til dem, men med hjælp fra Ciprian Tatarusanu i målet holdt Milan 0-0 første halvleg ud.

I de sidste 45 minutter blev det straks bedre for det italienske mesterhold, som vågnede en smule op til dåd.

Ti minutter inde i halvlegen kom Olivier Giroud til en udmærket skudmulighed. Han sendte bolden ind under Torino-keeper Vanja Milinkovic-Savic, men serberen fik greb om bolden,, inden den trillede over stregen.

Efter 62 minutter var det Girouds tur til at vinde en intern duel med Milinkovic-Savic. Franskmanden steg flot til vejrs og stangede en kanonkugle fra venstresiden i kassen til 1-0.

Theo Hernandez fik en gylden mulighed for at lukke kampen, men mislykkedes.

Det betød dog ikke noget for Milan i sidste ende. 1-0-sejren blev kørt hjem, den første siden 4. Januar.

Milan rykker dermed op på tredjepladsen i Serie A, to point efter Inter på andenpladsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 22. runde

FT

ACM

1 - 0

TOR

62'
10
Olivier Giroud
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce