2021-06-04 18:01:04

Glad Djourou: FCN har blæst mig bagover

Johan Djourou takker af efter en enkelt sæson i FC Nordsjælland, fordi han stopper sin fodboldkarriere, hvor han har været blæst bagover af FCN's arbejde med de små detaljer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fredag stod det klart, at den rutinerede Johan Djourou kun nåede en enkelt sæson i FC Nordsjælland, da han nu vender hjem til Schweiz.

Sæsonen var dog præget af mange skader, men alligevel føler Djourou, at han kan tage en masse med fra sin tid hos den danske klub, som blev hans sidste professionelle klub. 

- Jeg tager så mange ting med mig. Jeg bliver nødt til at tænke på, hvor jeg er i livet, og taget i betragtning af at jeg er oppe i årene, har det været et privilegium at være her.

- At have været i Arsenal og andre storklubber er én ting, men hos FC Nordsjælland har det virkelig overrasket mig, hvor meget læring jeg kunne tage med. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FC Nordsjælland -Glad Djourou: FCN har blæst mig bagover
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Hovedsageligt fordi, der virkelig bliver arbejdet i detaljen her. Jeg lever for detaljer, og jeg havde ikke forventet, at jeg ville finde det i så stor grad her. Ovenikøbet er alle omkring klubben så passionerede til det, de hver især tilføjer. Jeg har været blæst bagover.

- Jeg har nydt hvert minut, jeg har været her, og jeg har mødt mennesker, som jeg kan kalde mine venner. Selvom jeg gennemgik en svær tid hen imod slutningen, har jeg altid følt mig hjemme, siger forsvarsspilleren til klubbens hjemmeside.

Djourou nåede at spille 12 officielle kampe for FC Nordsjælland. 

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce