3F Superliga -Glad Risgård: Det er stolpe ind for tiden
2018-08-12 17:30:30
Foto: Getty Images

Glad Risgård: Det er stolpe ind for tiden

AaB's Kasper Risgård er glad for den sene sejr mod FC Nordsjælland, og midtbaneprofil erkender, at det er stolpe ind for tiden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

AaB

1 - 0

FCN

90'
10
Philipp Ochs
Mål
90'
10
Philipp Ochs
To gule kort

Søndag eftermiddag vandt AaB sæsonens fjerde sejr ud af fem mulige, og endnu en gang blev det til en sejr på ét mål.

AaB-midtbanen Kasper Risgård var dog langt fra tilfreds med de bolsjestribedes første halvleg. 

- I første halvleg er vi ikke gode i presset. Vi er ikke gode nok på bolden, og jeg synes, at vi tager rigtig mange dumme beslutninger. I stedet for at tage en berøring og spille den rundt, så begynder vi at spille fremadrettede afleveringer på tidspunkter, hvor vi ikke har en chance for at gå i angreb, sagde Risgård efter kampen. 

- Det skal vi have kigget på, for kampene bliver alt for åbne, og vi har bolden alt for lidt, men vi må også anerkende, at Nordsjælland er et rigtigt godt hold. Vi vidste, at det ville blive en kamp om bolden, og den vandt Nordsjælland, men heldigvis vandt vi pointene. 

Samtlige fire AaB-sejre i sæsonen er blevet afgjort sent i kampen, og Kasper Risgård, der selv afgjorde sidste weekends lokalbrag mod Vendsyssel, erkender, at det er stolpe ind for tiden. 

- Det er stolpe ind for tiden. Der er mange ting, vi skal gøre bedre, men det er også pointene, der tæller. Vi spiller ikke nogen specielt god kamp, men vi fighter og kæmper hele vejen, siger Risgård.

Manden med det afgørende mål var den nye mand Philipp Ochs, og Risgård var meget tilfreds med sin nye holdkammerats bidrag til kampen. 

- Vi har kun set Phillip meget lidt, men han får en sjov debut. Det var fantastisk sparket ind helt nede ved den ene stolpen, og så er det selvfølgelig ærgerligt, at han får rødt kort til sidst, men vi er rigtigt glade for hans mål, siger Risgård. 

AaB's næste opgave er på udebane mod AC Horsens næste mandag. 

Kasper Ørkild / bold@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

AaB

1 - 0

FCN

90'
10
Philipp Ochs
Mål
90'
10
Philipp Ochs
To gule kort
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce