







Borussia Mönchengladbach havde direkte kurs mod sæsonens første sejr, da mandskabet i lørdagens møde med Elversberg var foran med 3-1.
Bundesliga-oprykkerne formåede dog at kæmpe sig tilbage og vinde 4-3, hvilket betyder, at Gladbach fortsat er uden sejr i landets bedste række.
Holdets kaptajn, Tim Kleindienst, lægger ikke skjul på sin frustration over mange af sine holdkammerater.
- Vi er nødt til meget hurtigt at få vores fokus op på et niveau, hvor det holder i 90 minutter. Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Måske skal de se mindre TikTok, eller hvad ved jeg.
- Det er egentlig ligegyldigt for mig, hvad de gør, siger han indledende i et interview med Kicker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Uden at nævne nogen ved navn forklarer anføreren videre, at spillerne skal blive bedre til at lære af deres fejl.
- At de laver fejl, er normalt. Men efter anden, tredje eller fjerde gang burde det stoppe. Man er også nødt til at lære af sine fejl under selve kampen, og det skete ikke.
- Til sidst var det det største rod, vi nogensinde har spillet sammen, efter at vi ovenikøbet også indkasserede 3-3-målet.
- Jeg har ingen ord for, hvad der sker her lige nu, siger Tim Kleindienst til Kicker.
Borussia Mönchengladbach får endnu en chance for at snuppe sæsonens første sejr, når de på lørdag gæster Freiburg.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Mönchengladbach
Elversberg
Bundesliga


























