Vejle Boldklub indledte weekenden med nyt på transferfronten, da de kunne præsentere Ali Adnan som ny spiller.
Det er en aftale, som har skabt stor glæde i Nørreskoven, da det er en irakisk landsholdsspiller med erfaring fra Serie A, som skal hjælpe klubben i jagten på overlevelse i 3F Superligaen.
Det fortæller Vejles tekniske chef, Johan Sandahl, til klubbens hjemmeside.
- Ali Adnans CV taler sit eget tydelige sprog. Han er en kvalitetsspiller, som er klar til at gøre en forskel. Ali har en god alder og er en bærende pille på det irakiske landshold, som han pt. er på landsholdsopgave med, og derudover har han været en profil på hold i stærke ligaer som den tyrkiske og den italienske.
- Med tilgangen af en erfaren kvalitetsspiller som Ali Adnan sender vi som klub et klart signal om vores ambitioner om en stærk forårssæson og ikke mindst om vores ufravigelige mål om at sikre klubben overlevelse i landets bedste række, udtaler Johan Sandahl.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tekniske chef kommer desuden også ind på, hvilken type spiller som fansene kan forvente.
- Ali Adnan er en ledertype og en stor trussel offensivt. Som back har han nogle meget særlige kvaliteter, fordi han er lige så god i det offensive som i det defensive, og jeg betragter ham som en klar forstærkning til et i forvejen konkurrencedygtigt førstehold.
27-årige Ali Adnan har senest været hos Vancouver Whitecaps i MLS, hvor han i alt nåede 53 kampe i alle turneringer med tre mål og otte assists til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vejle Boldklub
3F Superliga

































