Oliver Glasner meddelte før kampen mod Sunderland, at han ville stoppe som Crystal Palace-træner til sommer.
Palace tabte kampen 1-2, og Marc Guehi gik glip af opgøret, da han er tæt på et skifte til Manchester City.
Efter kampen langede østrigeren ud efter ledelsens beslutning om at sælge kaptajnen.
- Jeg føler, at vi er blevet totalt ladt i stikken. Jeg kan ikke spille med særlig mange spillere. De gjorde alting, de kunne, og det har været sådan har det været i uger og måneder nu.
- Vi har 12 eller 13 spillere fra truppen tilgængelige, og vi mærker ikke meget opbakning. Det værste man kan gøre er at sælge anføreren dagen før, vi spiller en Premier League-kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

Glasner forstår på ingen måde timingen af salget, der altså ikke er blevet officielt endnu.
- Vi har forberedt os, og det er den første hele træningsuge siden september, så sælger vores kaptajn en dag før kampen. Det har jeg ingen forståelse for, siger Glasner ifølge BBC.
- Jeg plejer at holde mund, men jeg kan ikke, fordi jeg bliver nødt til at forsvare de her spillere.
Udover Guehi måtte Palace undbære Eddie Nketiah, Daichi Kamada, Ismaila Sarr, Daniel Munoz, Nathaniel Clyne og Cheick Doucouré.

Danmark får fire hold i Europa
Hattrick | Afsnit 165Callum McCowatt fra Silkeborg IF har vakt opsigt med en voldsom kritik af sin egen klubs ledelse, men direktør Kent Madsen kan ikke genkende udlægningen.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League






































