
SønderjyskE hentede søndag sin anden sejr på stribe, da det sluttede 1-0 mod Vejle, og ligesom i den foregående kamp mod Lyngby havde sønderjyderne et ganske lavt udgangspunkt med en kompakt defensiv.
Den kritik giver dog ikke ligefrem Glen Riddersholm søvnløse nætter.
- Vi spiller for at vinde hver eneste kamp og for at have en sæson i Superligaen næste år, og så må andre have holdninger. Hvis der er nogen, der virkelig ønsker at ytre sig på den måde, som der var nogle, der gjorde, så håber jeg, at de har fået lidt ilt til hjernen.
- Det er ikke noget, der påvirker mig på noget niveau. Jeg er ansat til at varetage klubbens interesserer, og der handler det ikke om skønromantik. Det handler om effektivitet, kynisme, gode præstationer og dermed sejre, siger Glen Riddersholm efter sejren over Vejle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Generelt var SønderjyskE-træneren godt tilfreds med, at det endelig lykkedes at få skovlen under Vejle.
- Det her er jo en ond ånd, vi fik gjort regnskabet op med. Vi har oplevet at spille gode kampe mod Vejle og været meget mere dominerende, end vi måske var denne gang, men så har de alligevel lavet rundens eller årets mål i hver eneste kamp mod os.
- Det var sgu fedt lige at få vist os selv, når det er et af de mandskaber, vi har haft svært ved at håndtere, siger Riddersholm.
SønderjyskE er med sejren blot et enkelt point fra AaB, der indtager nedrykningsspillets førsteplads.
Afstanden til Lyngby under stregen er ti point med fem kampe igen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga





























