2026-02-14 09:55:00

Godfrey er trådt i karakter: Stor lederfigur

- Han har klart vist sig som en lederskikkelse i den tid, han har været hos os, roser Steve Cooper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

VFF

1 - 0

BIF

Det var et særsyn og opsigtsvækkende, da Brøndby lejede Ben Godfrey 20. januar i Atalanta.

For det er normalt ikke den slags spillere som havner i Superligaen. Når der er Premier League og Serie A på visitkortet og en alder på 28 år, så plejer pilen normalt at pege andre steder hen.

Men det gjorde den ikke for Ben Godfrey.

Han havnede i Superligaen på Vestegnen.

Han dumpede ned i træningslejren i Portugal og har vist sig som en stærk karakter, der har imponeret Steve Cooper de første tre uger.

Ben Godfrey fik således også en startplads mod Randers i forårspremieren, hvor han spillede sammen med Luis Binks i bagkæden.

Der er stadig lidt rust der skal bankes af, fordi Ben Godfreys 90 minutter i søndags var første gang siden august, han spillede en hel kamp.

Det var blot fire kampe han fik i efteråret, da han var udlejet til Sheffield United i Championship.

- Han har allerede vist sig som en stærk lederskikkelse i truppen. Det er tydeligt at se, han er en stor vinder, siger Steve Copper, der ikke havde trænet ham og kendte ham personligt, inden han kom til Brøndby.

- Det er tydeligt at se, han hurtigt har bygget en relation til sine holdkammerater. Jeg håber, vi kan få meget gavn af ham her i foråret, pointerer Steve Cooper.

243926
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby har en frikøbsklausul i omegnen af 35 mio.kr., som ikke virker synderlig realistisk at indfri, fordi Brøndby aldrig tidligere har betalt så store summer for en spiller. Specielt ikke en spiller på vej mod de 29.

Steve, er det realistisk, han kan blive længere end sommer?

- Han skal træne godt, levere på banen. Foreløbig kan jeg godt lide, hvad jeg ser fra ham.

- Nu handler det om den næste kamp. Så må vi tage dialogen, når sæsonen er slut, lyder det fra Steve Cooper.

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

VFF

1 - 0

BIF

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce