Alexander Isak blev skadet mod Tottenham i december 2025, og han har siden været ude af spil.
Nu er der godt nyt for Liverpool.
Angriberen vender nemlig tilbage på træningsbanen torsdag. Det fortæller Arne Slot til klubbens hjemmeside.
- Jeg tror, at Alexander er meget glad. Sverige kvalificerede sig til VM, og i morgen træner han for første gang siden sin skade med resten af truppen, siger han.
- Hvis man har arbejdet hårdt i tre-fire måneder, og man så vender tilbage til holdtræning, er det meget dejligt for alle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom Arne Slot er begejstret, understreger han, at Isak ikke nødvendigvis er klar til at starte inde endnu.
- Det er selvfølgelig kun hans første træning med holdet efter tre eller fire måneder, men det er godt at have ham tilbage.
- Det bliver måske ikke fra start lige med det samme, men han bliver meget nyttig for os, slutter den hollandske cheftræner.
Liverpools næste kamp er mod Manchester City på udebane i FA Cuppen. Den kamp spilles lørdag klokken 13.45.

Liverpool
FA Cup



































