Søndag spiller Everton sin sidste kamp på Goodison Park.
Her møder de Southampton, og det bliver uden tvivl et emotionelt farvel til et af de mest ikoniske stadioner i England.
Efterfølgende rykker de over på det nye stadion på Bramley-Moore Dock, hvor der er plads til 53.000 tilskuere.
Det bliver dog ikke helt et farvel til Goodison Park.
For planen var egentlig, at det gamle stadion skulle rives ned, men sådan kommer det ikke til at gå.
Evertons kvinder kommer nemlig til at overtage stadionet, så det bliver deres permanente hjemmebane.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Det gør det til det største stadion i England dedikeret til et kvindehold, da Goodison Park har plads til i underkanten af 40.000.
Det kommer dermed også til at blive hjemmebane for danskerne Sara Holmgaard, Karen Holmgaard, Rikke Madsen og Karoline Olesen.
Indtil nu har Evertons kvinder haft hjemmebane på Walton Hall Park, hvor der var plads til 2.200 tilskuere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Everton
Premier League





































