FCK vandt mandag sit 15. Superliga-mesterskab.
Det skete, da FC Nordsjælland tabte med 1-5 til Brøndby, hvilket gjorde, at FCK ikke længere kan hentes i toppen af tabellen.
Kort efter guldet var officielt i hus talte Eurosport med FCK-keeperen Kamil Grabara, der gav sin reaktion på det sikrede mesterskab.
- Jeg er ekstremt glad for, at vi vinder det billigste mesterskab i Superligaens historie, men hør en gang. Der var 11 hold, der også kunne have gjort det, så fair play til os. Guldet er, hvor det hører til.
- Alt det drama, der har været omkring at lave et TV-show og så videre, har jeg ikke noget imod. FCN gav os kamp til stregen, men i sidste ende tror jeg, at alle vidste, hvor mesterskabet ville ende, siger Grabara.
Den polske keeper forklarede desuden, hvad han mente med, at mesterskabet er billigt.
- Jeg tror ikke, at vores nuværende pointtotal har været nok til et mesterskab tidligere, men det er der også en grund til. Alle kunne gå efter det, men selv når det er billigt, vinder FCK, siger Grabara.
FCK har forinden sidste spillerunde 58 point efter 32 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga




























