Premier League -Grabban på knæ for Norwich
2015-09-11 12:31:31
Foto: Getty Images

Grabban på knæ for Norwich

Lewis Grabban undskylder at være udeblevet fra en kamp for Norwich, i forsøget på at presse et klubskifte igennem,

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norwich købte for et år siden Bournemouth-topscorer Lewis Grabban, der var med til at spille Kanariefuglene op i Premier League. I august kom Bournemouth så på banen i forsøget på at købe Grabban tilbage, noget angriberen selv var klar på.

Norwich ville dog ikke sælge, og det var Grabban så utilfreds med, at han ikke mødte op til pokalkampen mod Rotherham 25. august. Det kostede en bøde og en suspendering, men nu er Grabban tilbage i truppen, efter at have givet en stor undskyldning.

- Jeg har undskyldt til manageren, staben og mine holdkammerater for den situation, der opstod for to uger siden, siger Grabban til klubbens hjemmeside.

- Jeg vil gerne undskylde over for klubben og ikke mindst tilhængerne for mine handlinger. Jeg blev suspenderet og fik en bøde, hvilket jeg fuldt ud acceptere. Nu træner jeg hårdt og vil fremadrettet lade mine præstationer tale.

Grabban er dog ikke i spil til weekendens kamp, hvor Norwich møder netop Bournemouth.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce