Manchester United-lejesvenden Mason Greenwood satte mandag aften Getafe i gang, da Granada var på besøg.
Efter lidt over 20 minutter af La Liga-opgøret skulle englænderen ikke bruge meget plads, før han fra kanten af feltet leverede lidt af en genialitet og nærmest chippede bolden i kassen til 1-0.
Det var Greenwoods fjerde ligascoring, siden han i sommer skiftede til den spanske klub på en lejeaftale.
Forinden havde kantspilleren ikke været i aktion for Manchester United i et halvt år som følge af anklager om forsøg på voldtægt og overgreb mod sin kæreste.
Siden blev alle anklager droppet, men han fik alligevel ikke lov til at spille videre for De Røde Djævle.
For nylig udtalte Mason Greenwood, at han trives i Getafe, der har taget godt imod ham, og mandag var der altså endnu mere at glæde sig over for englænderen.
Et kvarter efter sin egen scoring kunne han også se klubbens topscorer, Borja Mayoral, udbygge føringen til 2-0 efter et stort koks fra Granada.
22-årige Mason Greenwoods lejeaftale udløber til sommer, og det er endnu uvist, hvem han vil tørne ud for i næste sæson.
Getafe ligger i skrivende stund nummer 10 i La Liga.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Granada
Getafe
La Liga


























