





Efter tre kampe uden mål var Mason Greenwood atter på tavlen for Getafe.
Det skete, da Getafe tog imod Las Palmas i en midterduel i den spanske La Liga.
Her kom hjemmeholdet i front ved Jaime Mata, da han snød Las Palmas' offsidefælde i det 11. minut.
Tre minutter senere var 22-årige Mason Greenwood så igennem, og efter et træk rundt om keeperen scorede Manchester United-lejesvenden sit sjette mål i sæsonen.
Med ti minutter til pause reducerede Sandra Ramirez med et flot krøl for gæsterne, inden Nemanja Maksimovic lige før pausen scorede til 3-1 for Getafe.
Fra det 50. til 57. minut blev 3-1 dog til 3-3, da Las Palmas først reducerede ved Sergi Cardona og efterfølgende udlignede efter mål fra Munir El Haddadi.
Det blev også slutresultatet, og Getafe forbliver derfor tier i La Liga med 35 point i 27 kampe, mens Las Palmas har to point mere på ottendepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Getafe
Las Palmas
La Liga
























