Conference League er dansk. I hvert fald for en stund.
For efter Albert Grønbæks forrygende præstation for Bodø/Glimt i opgøret mod Ajax, er det den danske profil, der tager sig af priserne som rundens spiller og rundens mål.
Det oplyser UEFA på deres hjemmeside.
Det var da også en aften, som Bodø/Glimt-danskeren kommer til at huske i noget tid.
Den tidligere AGF-spiller var nemlig her, der og alle vegne, da den norske mesterklub gæstede Amsterdam i Conference League og kom foran 2-0 på to mål af netop Grønbæk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var danskerens scoring i første halvleg, der sikrede ham rundens mål.
Alligevel vil Albert Grønbæk nok stadig ærgre sig en anelse.
Bodø/Glimt formåede nemlig at indkassere to mål i tillægstiden, og dermed endte det første af to opgør i 1/16-finalerne 2-2.
Albert Grønbæk har scoret 22 gange i de 71 kampe, midtbanespilleren er noteret for efter skiftet fra AGF.
Returopgøret spilles den 22. februar.

Ajax
Bodø/Glimt
Conference League



























