AGF scorede i første omgang cirka 25 millioner kroner for salget af Albert Grønbæk, og det stopper formentlig ikke der.
Siden skiftet til Bodø/Glimt i sommeren 2022 har Grønbæk fortsat sin udvikling og har gjort det ganske glimrende i Norge, så der nu er interesse fra større ligaer.
Nettavisen skrev tidligere på ugen, at klubber som Lille, Galatasaray og Leicester følger Grønbæk tæt, ligesom amerikanske Charlotte FC angiveligt er klar til at betale omkring 60 millioner kroner for den danske midtbaneprofil.
Et stort skifte vil også komme AGF til gode, for klubben sikrede sig ikke overraskende en videresalgsklausul, så indtjeningen kunne stige i fremtiden.
Ifølge bold.dk’s oplysninger er AGF som minimum sikret 15 procent af Bodø/Glimts fortjeneste ved et fremtidigt salg af Albert Grønbæk - altså mindst 15 procent af Bodøs salgspris minus de cirka 25 millioner, som nordmændene selv betalte i sin tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Grønbæk kom til AGF som 14-årig og nåede otte mål og otte oplæg i 86 kampe for 'de hviie'.
I Norge har nu 22-årige Grønbæk taget et skridt op præstationsmæssigt og står noteret for 20 scoringer og 11 assists i 66 optrædener.
Bodø/Glimt har dog ikke nødvendigvis travlt med at få solgt sin danske profil, som har kontrakt til udgangen af 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Bodø/Glimt
3F Superliga


























