Groningen er ved at forberede sig til næste sæson, hvor de allerede har en forstærkning klar. De har nemlig hentet Neraysho Kasanwirjo, som kommer til på en fri transfer fra Ajax.
Det meddeler klubben mandag på sin hjemmeside.
19-årige Kasanwirjo har fået en kontrakt på tre år med den hollandske klub, og i Groningen glæder de sig over deres nye forsvarsspiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en ung, talentfuld og moderne forsvarsspiller. Hans fysiske forhold er rigtige gode, han er god på bolden og kan sparke med begge fødder. Den store fordel er, at han kan spille flere pladser i forsvaret, udtaler Mark-Jan Fledderus, som er teknisk direktør i klubben.
Neraysho Kasanwirjo har været en del af Ajax' ungdomsakademi siden 2013, men han nåede aldrig at få debut for førsteholdet.

Ajax
Groningen
Æresdivisionen
































