2025-05-29 09:33:31

Grotesk: Yamal kan tjene 34.000 i timen

Lamine Yamal har med sin kontraktforlængelse mere end tidoblet sin løn og brager ind i toppen af FC Barcelonas lønhierarki. Det skriver The Athletic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lamine Yamal er ikke, som 17-årige er flest.

Den spanske komet har allerede vundet en række priser og titler med både Barcelona og landsholdet, og for få dage siden satte Yamal sin signatur på en ny kontrakt.

Den løber helt til 2031, og man kan roligt sige, at Lamine Yamal ikke kommer til at gå sulten i seng.

I første omgang skrev avisen El Pais, at Yamals nye årsløn ligger omkring 150 millioner kroner, men nu forlyder det, at beløbet er en hel del højere.

The Athletic har lavet en længere artikel om den nye kontrakt og skriver, at Yamal er sikret cirka 30 millioner euro om året i grundløn, der altså med sikkerhed tikker ind på kontoen.

Dertil kommer en række bonusser, som kan sende den samlede årsløn helt op på 40 millioner euro svarende til svimlende 300 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Grotesk: Yamal kan tjene 34.000 i timen
Foto: Manaure Quintero/AFP/Ritzau Scanpix

Det vil gøre Lamine Yamal til Barcelonas lønkonge foran Robert Lewandowski, der i det sidste år af sin kontrakt angiveligt tjener 36 millioner euro om året.

Hvis man har svært ved at forholde sig til det astronomiske beløb, svarer 300 millioner kroner om året til 820.000 kroner om dagen.

Eller godt og vel 34.000 i timen – altså i hver eneste time frem til sommeren 2031.

Lamine Yamals nye kontrakt er allerede trådt i kraft, selv om han først fylder 18 år i midten af juli.

Indtil nu har han ifølge The Athletic tjent i omegnen af 20 millioner kroner om året.

Lamine Yamal har trods sin unge alder opnået 106 førsteholdskampe for Barcelona med 25 mål og 34 oplæg til følge.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce