Kaiserslautern -Götzes bror er udskrevet fra hospitalet
2021-08-18 15:31:39
Foto: FC Kaiserslautern

Götzes bror er udskrevet fra hospitalet

Felix Götze er blevet udskrevet fra et hospital i Berlin, efter han har været indlagt med et mindre kraniebrud. Hans klub Kaiserslautern er glad for, at han har det godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kaiserslautern kan ånde lettet op.

Deres spiller Felix Götze, der er lillebror til den tidligere Bayern München- og Borussia Dortmund-spiller Mario Götze, er blevet udskrevet fra det hospital, han har været indlagt på siden i søndags.

Det oplyser Kaiserslautern på Twitter.

- Felix Götze fik lov til at forlade hospitalet i Berlin i dag (onsdag, red.) og har i mellemtiden fået selskab af sin familie, som han vil slappe af med de næste par dage, lyder det.

Felix Götze blev søndag kørt til et hospital i Berlin, efter han var involveret i en hovedstødsduel i kampen mellem Kaiserslautern og Viktoria Berlin, hvor han pådrog sig et mindre kraniebrud.

- Vi er uendeligt glade for, at Felix har det godt igen. Nu er det vigtigt, at han kommer sig i fred.

- Alt andet spiller ikke en rolle i starten. Hans sundhed er vigtigere end noget andet, fortæller klubbens sportschef Thomas Hengen.

23-årige Felix Götze er udlejet fra Augsburg til Kaiserslautern frem til sommer.

Viktoria Berlin vandt søndagens kamp med 4-0.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce