



Den tyske 3. Liga-kamp mellem Viktoria Berlin og Kaiserslautern blev overskygget af en grim skade til Felix Götze, der er lillebror til Mario Götze.
I søndagens kamp kolliderede Götze med Marvin Senger i en hovedstødsduel og faldt til jorden, og holdkammeraterne kunne straks se, at den var helt gal.
Tre holdkammerater løb straks hen til Felix Götze, lagde ham på siden og startede på førstehjælp. Herefter blev han båret fra banen og kørt til hospitalet.
Kaiserslautern har efter kampen udsendt en opdatering på Götze, hvor han meldes okay efter omstændighederne, men han er fortsat indlagt på intensivafdelingen.
- Felix Götze modtager fortsat medicinsk behandling på et hospital i Berlin. Her viser diagnoserne et mindre kraniebrud. Felix er på intensivafdelingen til yderligere observation, men efter omstændighederne har han det godt, oplyser Kaiserslautern.
23-årige Felix Götze er udlejet fra Augsburg til Kaiserslautern frem til sommer.
Viktoria Berlin vandt søndagens kamp med 4-0.
— 1. FC Kaiserslautern (@Rote_Teufel) August 15, 2021


Kaiserslautern
3. Liga






























