2026-08-25 18:45:34

Guardiola sagde nej: Xavi var Hollands tredjevalg

Sportsdirektør i det hollandske fodboldforbund, Nigel de Jong, afslører, at Xavi Hernández var tredjevalget som ny landstræner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Xavi Hernández blev tidligere på måneden ansat som ny landstræner for Holland. 

Den tidligere midtbanestjerne var dog ikke førstevalget, fortæller sportsdirektør i fodboldforbundet, Nigel de Jong. 

- På grund af de store navne ønskede vi ikke at føre samtalerne med dem samtidig. Den første kontakt var med Guardiola.  

- Det stod klart inden for en uge, at han helst ville holde en pause fra fodbolden. Slot var vores andenprioritet, men han havde alligevel en følelse af, at han passer bedre til en klub. 

- Derefter gik vi videre til Xavi. Vi havde også en intern kandidat i Michael Reiziger. Vi kendte allerede hans kvaliteter og vidste, hvad vi havde med ham at gøre, så samtalerne med ham var lidt mindre omfattende i den indledende fase.  

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Guardiola sagde nej: Xavi var Hollands tredjevalg
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han var også en seriøs kandidat helt frem til slutningen, lød det i weekenden fra Nigel de Jong ifølge Voetbal International.

Intet problem
At Xavi altså var tredjevalg, har den tidligere Barcelona-stjerne ingen problemer med.

Tværtimod tager han situationen med et smil.

- Det er en stor ære at være her. Som barn så jeg allerede det gode fodbold, som det hollandske landshold spillede. Det er ligegyldigt for mig, om jeg var tredje- eller tiendevalg. 

- Det er vel ikke så dårligt at komme efter Guardiola og Slot? Det er mig, der står her nu, siger den tidligere spanske landsholdsspiller.

Xavi har skrevet under på en aftale frem til 2030.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce