Kamil Grabara fortsætter karrieren i støvlelandet.
De seneste dage er den tidligere FC København-keeper blevet meldt tæt på et skifte til Juventus, og nu bekræfter Wolfsburg det.
Folkevognsklubben skriver således på sin X-profil, at den polske målmand lejes ud til 'Den Gamle Dame' for resten af sæsonen.
Aftalen indeholder desuden en købsoption, som giver Juventus mulighed for at hente Grabara permanent.
Artiklen fortsætter efter billedet

I pressemeddelelsen fremgår det, at den aftalte pris for en permanent transfer er 11,5 millioner euro, som i så fald skal betales over tre regnskabsår.
Det svarer til cirka 86 millioner danske kroner for keeperen.
Grabara, der har en fortid i både FC København og AGF, har stået for Wolfsburg siden sommeren 2024.
Grabara har spillet 69 kampe for den tyske klub, der i denne sæson spiller i 2. Bundesliga, efter at de i sidste sæson rykkede ned fra den bedste tyske række.

Wolfsburg
Juventus
Serie A
2. Bundesliga























