Serie A -Gustavo Gomez-agent revser AC Milan
2018-01-25 12:13:01
Foto: Getty Images

Gustavo Gomez-agent revser AC Milan

Gustavo Gomez' agent, Augusto Paraja, har ikke meget til overs for AC Milan, hvis ledelse han mildt sagt ikke er tilfreds med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Gustavo Gomez har været langt fra spilletid i AC Milan i denne sæson, og flere klubber, heriblandt Flamengo og Boca Juniors, har været meldt interesseret i forsvarsspilleren.

AC Milan har dog ifølge Gomez' agent, Augusto Paraja, ikke foretaget sig noget for at sende Gomez videre, og det frustrerer agenten.

- Jeg foretrækker ikke at tale om, hvad der er sket på de indre linjer. Men jeg kan garantere, at Milan går gennem en forvirrende periode. Jeg håber, at klubben igen en dag vil blive ledet af mennesker, som er opsatte på jobbet, siger Paraja til Tuttosport.

- Hvis man tager en spiller fra tredje eller fjerde division og sender ham til Serie A, kan man ikke være overrasket over, at han gør et dårligt indtryk. Sådan er det også, hvis man sætter personer uden intellekt og professionalisme til at lede en storklub. Så vil resultaterne være dårlige. Selv i den argentinske tredje division opfører de sig ikke sådan her.

- Han (Gustavo Gomez, red.) spiller aldrig, og der er ingen chance for, at han vil blive brugt, men han er stadig i Milan. Alle griner af den situation, der er blevet skabt i Milan. Vi er blevet dårligt behandlet uden grund.

24-årige Gustavo Gomez har blot spillet én kamp i denne sæson for AC Milan. I alt er det blevet til 20 kampe, siden han kom til i sommeren 2016.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce