3F Superliga -Gylden årgang erstatter profiler for FCM
2016-06-02 14:16:01
Foto: Getty Images/Lars Ronborg

Gylden årgang erstatter profiler for FCM

FC Midtjylland siger farvel til en lang række spillere denne sommer og rykker i stedet en lang række U-19-spillere op i truppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland siger denne sommer farvel til spillere som Jim Larsen, Kristian Bach og Petter Andersson, og man skal ikke forvente, at de bliver erstattet med en lang række dyre spillere udefra.

Som en del af klubbens strategi rykkes der ifølge Herning Folkeblad hele syv nye spillere fra årgang 1997 op i Superliga-truppen, hvor Mikkel Duelund og Rasmus Nissen i forvejen er at finde.

- Det er fuldt i tråd med den forretningsmodel, der blev lagt, da Matthew Benham (klubbens storaktionær, red.) kom til klubben i 2014. Vi vil i tre europæiske gruppespil inden 2020, men vi vil gøre det med mange egne talenter. Derfor har vi også øget satsningen på akademiet ret markant, siger sportsdirektør Claus Steinlein til aoh.dk.

Steinlein kalder det usædvanligt, at så mange spillere rykkes op på én gang, men understreger, at der generelt skal rykkes flere op hvert år, end man har set det de seneste sæsoner.

Annonce
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce