

Napoli førte Serie A med 15 point, inden de fredag aften skulle møde Sassuolo på udebane, som trods alt også kom ind til kampen i god form ubesejret i de seneste fire opgør.
Napoli havde imidlertid vundet deres seneste fire kampe, og gæsterne skulle også hurtigt leve op til favoritværdigheden fredag aften.
Guldfuglen Khvicha Kvaratskhelia kom på tavlen efter ti minutters spil, da den elegante offensivspiller modtog bolden ved midterlinjen og herefter drev bolden selv hele vejen frem til Sassuolo-feltet, hvorfra han afsluttede i mål mellem benene på en forsvarer.
Forrygende detalje af den georgiske stjerne, som har været én af denne sæsons helt store åbenbaringer.
En anden af sæsonens helt store åbenbaringer befinder sig også i Napoli i form af Victor Osimhen, og som så ofte før i denne sæson skulle han naturligvis også på tavlen fredag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Angriberen fik bolden inde i Sassuolo-feltet med ryggen til mål, men efter et træk mod baglinjen og et slangehug fra spids vinkel, fik den brandvarme nigerianer sendt bolden ind ved forstolpen til 2-0.
Hjemmeholdet fik reduceret kort efter ved Armand Lauriente, men til stor fortrydelse for hjemmeholdet, var Gregoire Defrel offside i opspillet til målet, så det blev underkendt.
Efter pausen lukkede Napoli værterne mere ind i kampen, men de blev sjældent rigtig farlige, og på den måde kunne Serie A's tophold cruise sejren i land.
Det gjorde de
I stedet kan de nu hurtigt skifte fokus uforstyrret frem mod det første opgør i Champions League mod Eintracht Frankfurt på udebane på tirsdag, velvidende at de som minimum fører Serie A med 15 point til næste runde også og måske 18.
Her møder de Empoli ude.

SSC Napoli
Sassuolo
Serie A

































