Gyldent gensyn: Brønshøj-ikonets mange tilbud

bold.dk går i denne tid en tur i arkivet og finder nogle af de bedste interviews og artikler, mens fodbolden ligger stille. 

Denne gang kan du læse et portræt fra 2011 af klubikonet Leif Sørensen, der med sit sublime overblik og fine teknik udgjorde den ene halvdel af Brønshøjs defensive superduo, Leif og Kent.

Leif Sørensen var omkring de 10 år, da hans storebror tog ham i hånden og fulgte med ham ned i Rødkilde-Hallen, hvor Leif Sørensen blev introduceret til Brønshøj Boldkub, blandt andre af den daværende ungdomstræner Finn Ryberg, der nu er formand i klubben.

Det var i hallen, at Leif Sørensen for første gang udviklede på den teknik og det overblik, som Brønshøj stadig har gavn af. Den dag i dag, mere end 45 år, senere er Leif Sørensen nemlig en del af klubbens stærkt besatte master-hold, der så sent som sidste år nok en gang blev Københavnsmester.

Leif Sørensen var et rimeligt, men ikke fantastisk fodboldtalent som dreng ,og talentspejderne stod da heller ikke i kø for at få fat i spilleren med det lange sorte garn.

- Der var slet ikke den samme jagt på ungdomsspillere dengang. Ingen var ansat til at fiske os, og det var ikke sådan, at man skiftede mellem klubberne. Det kunne ske, hvis man havde et par gode kammerater i en anden klub, men mine gode kammerater var i Brønshøj, siger Leif Sørensen til bold.dk.

Han nød sine ungdomsår i klubben, hvor han altid var på førsteholdet, om så han var lilleput-, drenge-, junior,- eller ynglinge-spiller.

- Vi kæmpede hele tiden mod B1903, Frem, Fremad Amager og Hvidovre om at være stærkest i København. Som ungdomsspiller var jeg venstre fløjhalf, hvilket vel svarer til en defensiv midtbanespiller.

Størstedelen af fodbold-Danmark husker dog nok bedst Leif Sørensen som en fairspillende sweeper, der på en god dag nok kunne have spillet i jakkesæt uden at blive beskidt for så alligevel at blive kampens spiller.

Leif Sørensen var nemlig sweeper, da Brønshøj i 1984 opnåede sin bedste placering nogensinde med en femteplads i Danmarks bedste række, der dengang hed 1. division.

- Vi havde i mange år været et elevatorhold, der vekslede mellem 2. division og 3. division. Det var skidesjovt, for vi holdt nogle fantastiske oprykningsfester hvert andet år. Men efterhånden havde vi fået et godt og sammentømret hold, og så tog jeg sammen med flere fra min årgang, 1956, en beslutning, om at vi ville tage fodbolden seriøst. Der var jeg 24 år.

Det var en god ide at tage spillet med læderkuglen alvorligt. Brønshøj rykkede op fra 3. division i 1981, blæste igennem 2. division i 1982, det efterfølgende år blev det til en 12.plads i 1. division, inden hvepsene altså fløj højere end nogensinde og nappede den berømte femteplads.

Jens Erik Poulsen var inden da gået i stykker med et brækket ben, så Leif Sørensen erobrede pladsen som bagerste mand, og blev ifølge sagnet en del af en defensiv superduo, der var så stærk, at modstanderne aldrig nogensinde scorede mod Brønshøj i den periode.

- Jeg havde Kent Nielsen som forstopper, og jeg skulle bare ligge og rydde op, når han en sjælden gang tabte en duel og bolden røg forbi ham. Mine forcer var, at jeg var god til at læse spillet, havde en rigtig god teknik, og så kunne jeg føre bolden frem og slå nogle fine afleveringer.

- Til gengæld var jeg langsom, men det kunne jeg kompensere for, og jeg synes, jeg og Kent udgjorde et stærkt makkerpar, men det gik også fint, da Kent røg til Brøndby, og Kenneth Wegner erstattede ham.

Efter præstationerne i 1. division havde bejlerne for alvor fået øjnene op for Leif Sørensen. Hvidovre, Lyngby og B 93 var alle interesserede, men et skifte til en anden dansk klub var aldrig inde i overvejelserne.

- De sagde faktisk, at de ikke gad snakke med mig, fordi de vidste jeg var klubmand og Brønshøj-dreng, og det kunne da heller ikke komme på tale. Jeg fik dog også tilbud fra USA om at spille indendørs fodbold, og der var bud efter mig fra Charlton. Især det sidste fristede, men min daværende kone var gravid, og vi turde ikke tage chancen.

I stedet forblev Leif Sørensen loyal over for den klub, hvor han også nåede at fejre fire Danmarksmesterskaber som oldbys-spiller, og selv er han ikke i tvivl om, hvorfor en så stor del af livet er blevet dedikeret til klubben i Tingbjerg.

- Jeg har haft en dejlig opvækst med et fast ståsted, og jeg har fået nogle fantastisk gode kammerater, som holder ved, og det er også derfor, jeg spiller i Brønshøj den dag i dag.

- På førsteholdet sad vi stort set efter hver eneste træning og fik lidt at spise og en bajer eller en sodavand. Der var mange farverige mennesker i Brønshøj Boldklub, og vi spillere satte også selv kolorit på det. Det var en hel anden tid dengang. Der var et utroligt socialt sammenhold.

- I dag tager spillerne til træning, går i bad og smutter så hjem., og jeg kan næsten blive dårlig, når jeg ser pressen være efter nogle spillere, der har fået et par øl efter en kamp.

Leif Sørensen følger i dag Brønshøjs førstehold tæt, sammen med sine tre voksne unger, og det er noget, han nyder, ikke mindst fordi det går så godt, som det gør.

- Det er dejligt at se, og det virker til, at træner Bo Henriksen er vellidt hos spillerne og klubben, for han engagerer sig også socialt. Han gør en god indsats, og det er på ingen måde ufortjent, at de er med i toppen af 1. division, selvom vi havde regnet med en bundplacering efter oprykningen.

Selv opnåede Leif Sørensen 345 førsteholdskampe og 60 mål for Brønshøj. Den rekord stod til 2003, hvor Brian Kaus nappede den. I modsætning til Sørensen var Kaus dog også forbi B 1903, FC København og Lyngby i løbet af karrieren.