Gylfi Sigurdsson vandt sin første titel, da han og Vikingur Reykjavik-holdkammeraterne tidligere i oktober sikrede sig det islandske mesterskab.
Og det har givet ham lyst til mere.
- Det er altid sjovest, når det går godt, og de sidste måneder har været utroligt sjove. Når man har vundet ligaen én gang, vil man gøre det igen og opleve de følelser på ny.
- Jeg ved ikke, om jeg har ét år eller fire år tilbage som fodboldspiller - det må tiden vise. Kroppen har det fantastisk, og jeg har næsten været skadesfri hele sæsonen, og så længe kroppen er i god form, fortsætter jeg, siger han til Morgunblaðið.
Gylfi Sigurdsson spillede en stærk sæson og blev blandt andet udtaget til årets hold i Island.



Vikingur R.
Besta Deildin


































