Pokal -Gytkjær bankede Lech Poznan videre i pokalen
Foto: LechPoznan.pl / Adam Ciereszko
2019-09-24 19:21:41
Foto: LechPoznan.pl / Adam Ciereszko

Gytkjær bankede Lech Poznan videre i pokalen

Christian Gytkjær scorede kampens første mål, da Lech Poznan vandt 2-0 og sendte den polske 1. divisionsklub Chrobry Glogow ud af pokalturneringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 1/32-finale

FT

CHG

0 - 2

POZ

Christian Gytkjær startede tirsdag aften på banen for Lech Poznan, da klubben på udebane skulle forsøge at spille sig videre i pokalturneringen. 

Her ventede Chrobry Glogow fra den polske 1. division, hvor klubben ligger og roder under nedrykningsstregen efter de første ti runder. 

Missionen lykkedes for Lech Poznan, og det havde Christian Gytkjær en stor andel i. Det var nemlig danskeren, der scorede kampens første mål.

Den scoring faldt i kampens 75. minut, da Christian Gytkjær modtog en pasning fra holdkammeraten Joao Amaral, som han sikkert udnyttede til at gøre det til 1-0.

Ti minutter senere sørgede 19-årige Mateusz Skrzypczak for at lukke kampen for Lech Poznan, da han scorede til slutresultatet 2-0.

Resultatet betyder, at Lech Poznan er klar til tredje runde af den polske pokalturnering.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - 1/32-finale

FT

CHG

0 - 2

POZ

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce