


Søndag aften bød på et vaskeægte derby i Prag, hvor Slavia gæstede Sparta, der har danske Brian Priske som cheftræner.
Han havde til opgøret valgt to af sine landsmænd til startopstillingen, da både Peter Vindahl og Asger Sørensen var med. Magnus Kofod sidder ude med en skade.
Det var Sparta, der først fik nettet til at blafre, da Albion Rrahmani satte kuglen i mål fra tæt hold, men efter et VAR-tjek blev angriberens scoring annulleret for en offside på ham selv.
Så vågnede Slavia op, og minsandten om gæsterne ikke i stedet kom i front efter et kvarter.
Vasil Kušej stod fri på kanten af feltet, hvorfra han kunne krølle en strålende afslutning over i det lange hjørne via stolpen.
Det sendte chokbølger gennem Fortuna Arena, hvor stemningen buldrede og opgøret også kortvarigt blev afbrudt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Meget pegede på, at Slavia kunne gå til pause med en føring, men så diskede Tomáš Vlček op med en kæmpemæssig blunder.
Udeholdets højreback leverede en forfærdelig clearing direkte ud i støvlerne på Albion Rrahmani, der så alligevel fik sin scoring i seks minutters tillægstid.
Du kan se kassen nederst i denne artikel.
Spartas momentum fortsatte ind i anden halvleg, hvor Tomáš Vlček fuldendte en mareridtskamp med en udvisning efter en situation, hvor han frarøvede Veljko Birmančević en friløber.
Dermed skulle Priskes drenge bare jagte et sejrsmål, men det faldt aldrig, og dermed endte det tjekkiske derby med 1-1.
Albionův šatňák ⌛ pic.twitter.com/Nw2Qm8GjzL
— AC Sparta Praha (@ACSparta_CZ) October 5, 2025

Slavia Prag
Sparta Prag
1. Division




































